Nyt: Harvard tester fodertilsætningsstof på Donald Trump for at reducere politisk affald
Cambridge, Massachusetts
Forskere fra Harvard University har indledt et opsigtsvækkende pilotprojekt, hvor man vil afprøve fodertilsætningsstoffet Bovaer på Donald Trump. Formålet er ifølge forskerne at reducere mængden af det, de betegner som “verbalt faststof”, der udledes under længere taler, interviews og spontane presseoptrin.
Bovaer anvendes normalt i landbruget til at mindske metanudslip fra kvæg, men ifølge forskningsleder professor emeritus i Anvendt Retorisk Klimareduktion, Dr. Leonard Huff, er der “slående metodiske ligheder mellem drøvtyggere og præsidenter med mikrofonadgang”.
“Vi måler ikke på sandhedsværdi, men på volumen og konsistens”, forklarer Huff. “Og her befinder vi os i et område, hvor sproget ikke bare fylder meget, men også hænger i luften længe efter”.
Ordflom med fækal odeur
Ifølge forskerne har Trumps verbale udslip en særlig karakter, som adskiller sig fra almindelig politisk snak. Det er ikke blot en ordflom, men en ordflom med fækal odeur.
“Der er tale om udsagn, der ikke bare larmer, men også breder sig”, hedder det i rapporten. “De klæber til omgivelserne, sætter sig i tøj, hår og nyhedscyklusser og kræver omfattende rengøring i form af faktatjek og dementier”.
Laboratoriemålinger viser, at kombinationen af gentagelser, overdrevne superlativer og løsrevne påstande skaber en sproglig udledning, der minder om gylle i aerosolform. Ikke farlig i sig selv, men ekstremt gennemtrængende.
Jetmotor-effekten
Problemet forværres ifølge forskerne markant, når ordflommen forekommer i nærheden af larmende jetmotorer. Trump ses ofte tale foran privatfly i tomgang, hvilket ifølge Harvard-holdet skaber en perfekt storm af støj, råb og sproglig forrådnelse.
“Jetmotorerne fungerer som en slags ventilationssystem i omvendt retning”, forklarer Huff. “Jo mere der overdøves, desto højere råbes der, og desto mindre filtreres indholdet. Resultatet er en tæt, varm og iltfattig atmosfære af udsagn, der lugter af noget, man burde have efterladt på jorden”.
Lovende forsøg på QAnon-gruppe
Forsøget bygger på tidligere test udført på en mindre gruppe QAnon-tilhængere i kontrollerede omgivelser. Resultaterne har ifølge forskerne været “overraskende stabile”.
“Målt i faststofækvivalenter reducerede Bovaer mængden af fækalier med cirka 25 gram per kvarters tale”, fremgår det af en foreløbig rapport. “Samtidig blev den sproglige lugtgener reduceret markant, og udsagnene blev kortere, tørrere og nemmere at lufte ud efter”.
Holdningerne forblev uændrede, men forskerne bemærker, at luften i lokalet blev mærkbart bedre.
Kritik fra flere sider
Projektet møder kritik. Flere forskere advarer mod at fokusere for ensidigt på udslippets karakter frem for dets ophav. “Man kan godt reducere lugtgener”, siger politolog Sarah Klein, “men det ændrer ikke på, at kilden stadig er aktiv”.
I et åbent brev foreslår en gruppe akademikere i stedet mere grundlæggende løsninger. “Teknologiske tilsætningsstoffer kan mindske ordflommen”, skriver de, “men den mest effektive metode vil fortsat være at reducere antallet af idioter i Det Hvide Hus”.
Trump afviser kritikken
Donald Trump har afvist forsøget som “fake science” og hævder, at hans udtalelser er “de reneste og bedst lugtende ord i verden”. Han påstår desuden, at enhver, der oplever gener, “har et meget svagt næsesystem”.
Forskerne lader sig ikke slå ud. “Videnskaben stopper ikke ved modstand”, siger Dr. Huff. “Hvis vi kan reducere både volumen og odeur bare en smule, er det et vigtigt skridt for det offentlige rum. Og for alles vejrtrækning”.
Forsøget fortsætter, så snart man har udviklet en metode til at indtage Bovaer uden at blande det med fastfood og jetbrændstof i samme proces.
Klimamæssig sidegevinst
Ifølge Harvard-forskerne rækker projektets potentiale dog langt ud over det sproglige arbejdsmiljø. En begrænsning af Donald Trumps ordgyderi vil, ifølge foreløbige beregninger, have en mærkbar effekt på de globale klimaforandringer.
“Der er en direkte sammenhæng mellem taletid, jetflyaktivitet og CO₂-udledning”, forklarer Dr. Huff: “Hver gang Trump taler længere end nødvendigt, kræver det typisk transport, sikkerhed, presseopbud og mindst ét privatfly i tomgang. Reducerer man ordmængden, reducerer man også infrastrukturen omkring den”.
Forskerne peger på, at kortere taler vil føre til færre kampagnestop, mindre behov for konstant mediedækning og en generel nedskalering af den fossildrevne opmærksomhedsøkonomi. Samtidig mindskes den sproglige metanudledning, som ifølge rapporten “har en uforholdsmæssig stor opvarmningseffekt på den offentlige debat”. “Det er et klassisk tilfælde af at slå to fluer med ét smæk”, lyder konklusionen. “Man forbedrer luftkvaliteten både fysisk og retorisk”.
I rapportens perspektivafsnit nævnes det endda, at hvis forsøget udvides til også at omfatte valgkamptaler, sociale medier og spontane råb mod journalister, kan den samlede klimagevinst “nærme sig det, der normalt kræver et helt klimaforlig”.
Forskerne understreger dog, at Bovaer ikke kan stå alene. “Det er et supplement”, siger Huff. “Ligesom i landbruget løser man ikke klimakrisen ved kun at justere foderet. Men man kan lugte forskellen”.
Europæisk second opinion: “Effekten er undervurderet”
En uafhængig gruppe europæiske forskere har nu foretaget en second opinion-vurdering af Harvard-projektet. Gruppen, bestående af klimaforskere, sprogsociologer og én lettere træt EU-embedsmand, konkluderer, at den klimamæssige effekt af at begrænse Trumps ordgyderi sandsynligvis er blevet undervurderet.
“Amerikanerne fokuserer primært på volumen”, udtaler professor Anneliese Krüger fra Max Planck-instituttet. “Men i Europa ser vi også på varighed, gentagelsesfaktor og efterdønninger i medieøkosystemet”.
Ifølge den europæiske analyse skaber Trumps udsagn ikke blot direkte udledning via fly, motorstøj og tv-produktion, men også sekundære emissioner i form af debatter, moddebatter, faktatjek, podcasts og nødopdateringer til demokratiet.
“Et enkelt udsagn kan udløse op til 72 timers kontinuerlig kommentaraktivitet”, forklarer Krüger. “Det svarer klimamæssigt til en mindre industriklynge i Ruhr-området”.
Sproglig metan som overset faktor
Forskerne peger desuden på det, de kalder “sproglig metan” – en særlig form for retorisk udledning, der opstår, når de samme påstande gentages uden iltning af nye fakta.
“Det er ikke CO₂ alene”, siger den franske forsker Étienne Moreau. “Det er varm luft, gentaget varm luft og derefter varm luft forklaret med endnu varmere luft. Effekten på den politiske atmosfære er markant”.
Den europæiske gruppe vurderer, at en konsekvent begrænsning af ordmængden – kombineret med reduceret adgang til jetmotorer som baggrundsstøj – potentielt kan bidrage med en reduktion, der i EU-sammenhæng ville blive betegnet som “et ikke ubetydeligt skridt”.
Forsigtig optimisme
Trods den skarpe analyse maner forskerne til mådehold. Ingen forventer, at justering af én persons verbale udslip kan løse klimakrisen.
“Men”, skriver de i deres afsluttende vurdering, “hvis man både kan forbedre den politiske luftkvalitet og reducere den fysiske, er det svært ikke at anbefale forsøget”.
Rapporten afsluttes med en bemærkning, der allerede er blevet citeret flittigt i europæiske medier:
“Det er sjældent, at klimapolitik, folkesundhed og basal samtalehygiejne peger i samme retning. Dette er et af de tilfælde”.