Trafikstyrelsen
Komparativ risiko- og samfundseffektanalyse
Motionsløbere i alternative færdselsrum
PIVOTTABEL (uddrag)
Rækker: Færdselsrum
Kolonner: Risikotype / Samfundseffekt
Værdier: Indeks (1–5), hvor 5 er “uacceptabelt, men interessant”
|
Færdselsrum |
Risiko for personskade |
Risiko for materiel skade |
Irritation hos øvrige trafikanter |
Oplevet sundhedsgevinst |
Samfundsmæssig nettoeffekt |
|---|---|---|---|---|---|
| Fortov |
3 |
2 |
5 |
4 |
2 |
| Gågade |
4 |
3 |
5 |
4 |
1 |
| Cykelsti |
5 |
4 |
4 |
5 |
0 |
| Parksti |
2 |
1 |
3 |
3 |
3 |
| Parkeringsplads |
4 |
5 |
2 |
4 |
−1 |
| Motorvej (nødspor) |
5 |
5 |
1 |
5 |
−2 |
| Skovsti (uden regulering) |
3 |
1 |
2 |
3 |
2 |
| Skovsti (treleddet) |
2 |
1 |
1 |
2 |
4 |
Supplerende filtrering (anvendt i analysen)
Filtre aktiveret:
- Tidspunkt: Hverdage kl. 06.00–08.30
- Beklædning: Neon / reflekterende
- Selvopfattelse: “Jeg er ikke i vejen”
- Puls > 160
Delkonklusion (automatisk genereret af regnearket)
- Risikoen stiger proportionalt med løberens selvtillid
- Irritation topper ved verbale undskyldninger råbt i fart
- Motorvejens nødspor giver høj sundhedsgevinst, men uønsket medieopmærksomhed
- Parkstier giver lav konflikt, men utilstrækkelig fornemmelse af overlegenhed
Trafikstyrelsens samlede vurdering
“Ingen løsning er entydigt god. Flere er dog gennemførlige, såfremt man ser bort fra konsekvenserne.”
Pivottabellen anbefales anvendt som dokumentation, bilag og argument, afhængigt af politisk behov.
Trafikstyrelsen
Supplerende pivottabel – psykosocial faktor
Dimension tilføjet:
Selvopfattelse hos motionsløber
Værdier:
- “Jeg er ikke i vejen”
- “De andre bør flytte sig”
- “Jeg træner til noget”
PIVOTTABEL 2
Krydsning: Færdselsrum × Selvopfattelse
|
Færdselsrum |
“Jeg er ikke |
“De andre |
“Jeg træner |
|---|---|---|---|
| Fortov |
4 |
5 |
5 |
| Gågade |
4 |
5 |
4 |
| Cykelsti |
3 |
4 |
5 |
| Parksti |
2 |
3 |
3 |
| Skovsti (ureguleret) |
2 |
2 |
3 |
| Skovsti (treleddet) |
1 |
1 |
2 |
| Parkeringsplads |
3 |
4 |
4 |
| Motorvej (nødspor) |
2 |
3 |
5 |
Skala:
1 = Uproblematisk
3 = Potentielt konfliktfyldt
5 = Statistisk set “ikke hensigtsmæssigt”
Afledt analyse (automatisk genereret tekstfelt)
- Selvopfattelsen “Jeg er ikke i vejen” korrelerer med øget risiko for kollision, da adfærden ikke justeres efter omgivelserne
- Kategorien “Jeg træner til noget” udviser høj risikovillighed uafhængigt af færdselsrum
- Lavest samlet konflikt ses ved treleddede skovstier kombineret med erkendt placering i vejen
Supplerende note (indsat af jurist)
“Selvopfattelse vurderes som subjektiv, men anvendelig, idet den sjældent modsvares af omgivelsernes opfattelse.”
Samlet embedsmandskonklusion
Inddragelse af selvopfattelse styrker analysens kompleksitet uden at ændre dens anvendelighed.
Tabellen anbefales anvendt selektivt.
Trafikstyrelsen
Udvidet analysebilag
Adfærdsregulering, samfundseffekter og afledte kropslige indikatorer
1. Indledning (formål og afgrænsning)
Nærværende bilag har til formål at supplere eksisterende risikovurderinger vedrørende motionsløberes færden i offentlige rum med yderligere dimensioner, herunder selvopfattelse, makroøkonomiske handelsvilkår samt afledte effekter på kropsmasseindeks (BMI).
Analysen er deskriptiv, indikativ og forbeholdt intern anvendelse.
2. Metodisk tilgang
Datagrundlaget baserer sig på:
- Skønsmæssige indeks
- Interne regneark
- Krydsreferencer til uafsluttede analyser
- En generel fornemmelse af sammenhæng
Der er ikke foretaget egentlig kausalitetstest.
3. Selvopfattelse som adfærdsparameter
Selvopfattelse kategoriseres i følgende klasser:
- “Jeg er ikke i vejen”
- “De andre bør flytte sig”
- “Jeg træner til noget”
Selvopfattelsen antages at påvirke både hastighed, rumlig tolerance og tilbøjelighed til verbal interaktion. Effekten vurderes som signifikant, men upræcis.
4. Toldsatser og kropsmasseindeks (BMI)
Som følge af øgede toldsatser på udvalgte importerede fødevarer (herunder energibarer, proteinpulver og motivationsbaserede snacks) observeres en potentiel forskydning i motionsløberes ernæringsmønstre.
Dette medfører følgende hypotetiske sammenhænge:
- Reduceret adgang til kosttilskud → øget kompensatorisk fødeindtag
- Substitution mod indenlandske kulhydratbaserede produkter → marginal BMI-stigning
- Øget pris på “sunde valg” → svækket oplevet sundhed uden tilsvarende adfærdsændring
BMI-udviklingen vurderes at være:
- Statistisk uafklaret
- Politisk anvendelig
- Kommunikationsmæssigt følsom
5. Krydsanalyse: Motion, told og selvopfattelse
| Parameter | Lav told | Høj told |
|---|---|---|
| Gennemsnitlig løbedistance | Uændret | Uændret |
| Oplevet sundhed | Høj | Moderat |
| Faktisk BMI | Stabil | Svagt stigende |
| Selvopfattelse “Jeg er ikke i vejen” | Intakt | Intakt |
| Irritation hos omgivelser | Uændret | Let forhøjet |
Tabellen indikerer, at øgede toldsatser ikke reducerer motion, men forskyder dens kropslige output.
6. Afledte samfundseffekter
- Øget BMI blandt motionsløbere kan føre til:
- Yderligere brug af fortove
- Lavere acceleration
- Forøget kontaktflade med øvrige trafikanter
- Effekten vurderes at være kumulativ, men langsom, hvilket gør den egnet til senere evaluering.
7. Samlet vurdering
Der identificeres ingen umiddelbar sammenhæng mellem toldsatser og reduceret fysisk aktivitet. Der identificeres derimod en mulig sammenhæng mellem handelsvilkår og ændret kropskomposition hos ellers aktive borgere.
Sammenhængen vurderes ikke tilstrækkeligt klar til regulering, men tilstrækkeligt interessant til fortsat monitorering.
8. Anbefaling
Det anbefales, at:
- BMI indarbejdes som sekundær indikator i fremtidige trafik- og bevægelsesanalyser
- Toldsatser behandles som sundhedsparameter, hvor relevant
- Yderligere handling afventes
Bilaget afsluttes uden konklusion.