Ladybike eller Hunladcyklist.
Betegnelse for en byboer, der fremfører en ladcykel med en sikkerhedsselvtillid, der nærmer sig det metafysiske. En ladybike bevæger sig ikke kun gennem byen. Den redigerer den. Når hunladcyklisten drejer styret, justerer virkeligheden sig et lille skridt efter for at undgå konfrontation.
Ladybiken identificeres oftest ved:
– et lad, der synes at kunne rumme mere end det fysiske rum tillader
– en kognitiv zone omkring cyklen, hvor fortovslogik kollapser
– en rytme i trådet, der antyder, at hun enten kender fremtiden eller betragter den som valgfri
Forskere har registreret, at ladybikes i flok trækker kollektive mønstre i trafikken, som ikke kan forklares af GPS, vane eller almindelig stædighed. Disse mønstre omtales som mikrosuveræne bevægelser, og enkelte teoretikere frygter, at hunladcyklisterne langsomt er ved at oprette deres egen form for bevægelsesbaseret styreform.
I sproglig brug anvendes ladybike om både personen og maskinen. Ingen ved helt, hvor grænsen går. I feltstudier reagerer nogle ladybikes hurtigere end deres førere på potentielle farer, som om cyklen og cyklisten deler en puls, der er udviklet uden politisk godkendelse.
Flere rapporter beskriver, at en ladybike-flok kan få temperaturen i gaden til at falde svagt. Vidner taler om en mekanisk hvisken, der ikke helt kan lokaliseres, og om en svag lugt af kølig gummi og uro.
Ladybike regnes på nuværende tidspunkt ikke som en trussel. Men de fleste borgere vælger alligevel at træde et skridt tilbage, når en hunladcyklist nærmer sig. Det sker automatisk, som om kroppen har forstået noget, sindet endnu ikke har fået besked om.
KrogID.
Statens digitale registreringssystem til håndtering af jydekroge. Officielt skabt for at sikre “orden i en tid med øget krogmobilitet”, men systemet opfører sig som om det har egne prioriteter.
KrogID genererer hver nat nye poster med borgere, ingen kender, men som alligevel figurerer i databasen med koordinater til bygninger, der enten er nedlagte eller aldrig har eksisteret.
Når en jysk borger scanner sin krog, opstår der sommetider en forsinkelse, hvor skærmen flimrer kortvarigt. Teknikere beskriver det som et øjeblik, hvor systemet “vurderer sjælevægten”.
KrogID er blevet obligatorisk for jyder, men ikke fuldt gennemskueligt. Man ved aldrig helt, hvem der registrerer hvem.
Krogkanon.
Et improviseret våben konstrueret af vestjyske protestgrupper under de tidlige faser af Krogkrigen. Selve navnet er officielt forbudt, men fortsætter med at cirkulere gennem rapporter og hemmelige møder.
Krogkanonen består af en forstørret krogprojektilmekanisme, der accelererer en jernkrog med så stor kraft, at den kan skære gennem både betonvægge og politiske argumenter.
Den er aldrig set i aktion, men myndighederne taler om den i en tone, der afslører, at de enten frygter dens eksistens – eller håber på den. Rygter hævder, at krogkanonen ikke blot affyrer metal, men også associationer, der sår tvivl i tilskuerens sind. Derfor ved ingen, om de har set en krogkanon eller blot tænkt den.
Larmestopzone.
Kommunalt reguleret område, typisk afgrænset med midlertidige metalrammer, hvor jyske borgere skal aflevere kroge, træsko og højrøstede konsonanter.
Zonen er præget af en mærkelig stilhed, der ikke skyldes fravær af lyd, men et pres mod lyd. Lyde dæmpes her, som om nogen suger dem ind i væggene.
Observatører har bemærket, at enkelte jyske konsonanter forsøger at flygte, før de lægges i opbevaringskasserne. De vibrerer på en måde, der antyder, at selv sprog kan være uroligt.
Larmestopzonen blev oprettet for at skabe orden, men mange borgere undgår den, fordi stilheden dér føles som en advarsel, ingen endnu har oversat.
InterCity-eksistentielrisiko.
Fænomen forekommende, når en jysk turist træder ud af InterCity-toget på Hovedbanegården og møder den urbane virkeligheds tryk, tempo og cyklistiske selvforståelse.
følge Udenrigsministeriet i Vestjylland udløses risikoen af en forskel i ontologisk hastighed: Jyder bevæger sig i et tidsrum, der er rundere, mens København pulserer i taktforskudte mikrointervaller.
Når disse to rytmer kolliderer, opstår der en kortvarig desorientering, hvor den rejsende kan miste fornemmelsen af fundamentale begreber som retning, tryghed og hvad fanden det lige var, der kom brusende fra venstre.
Nogle beskriver eksistentielrisikoen som et øjeblik, hvor man mister fodfæste i sin egen hverdagsontologi og i stedet overtager en københavnsk. Den er hurtigere, men mere nådesløs og uforståelig.